vildsvin


Vildsvin findes i mange terræntyper, så længe dækningen er tilstrækkelig, og der er gode fødemuligheder, og gerne hvor der er adgang til landbrugsarealer. De ynder at opholde sig i fugtige områder med f.eks. tæt rørskov. De er ofte meget nataktive, især i områder med stor menneskelig aktivitet.
Vildsvinet er et socialt dyr, der i størstedelen af tiden opholder sig i mindre rotter (flokke). I efteråret og først på vinteren finder de sammen i større rotter. Eneste undtagelse er de gamle orner, der lever alene og kun i brunstperioden finder sammen med søerne.
I områder med fred eller med en ensartethed i aktiviteterne er vildsvinene stationære. Den seneste forskning tyder på, at vildsvin er særdeles følsomme over for forstyrrelse, især i den periode hvor grisene sættes. Forstyrrelse i form af f.eks. en drivende hund kan i denne periode medføre, at vildsvinene forsvinder langt væk (10-12 km) fra området i længere tid (½-3 år).
Vildsvinesoen kan sætte unger hele året, men det sker normalt i december-maj. Soen sætter normalt 3-6 grise (unger) i et læg (kuld). Grisene sættes i kedler (et bosted), der består af en fordybning i jorden foret med græs og løv, eventuelt dækket af grene. Kedlerne placeres som regel i tætte bevoksninger og bruges som dagopholdssted hele året.
Brunsten er i august-januar. I brunsten opholder vildsvinene sig i store rotter, hvor der hersker et udpræget hierarki med ornerne som de mest dominerende, men hvor også de ældre søer rangerer højt.

Udseende

Vildsvinet er mere højbenet end tamsvinet og har en kortere, højere og kompakt krop, med et længere kegleformet hoved. Kropslængden er ca. 1½ m. Vægten er 40-75 kg, men varierer med alder, køn, og årstid. Ornen er størst, og har kraftigt udviklede hjørnetænder, der bruges som forsvarsmekanisme. Soen og grisene har ligeledes disse hjørnetænder, men de er ikke så kraftige, som ornens. Ornens kønslem er placeret langt fremme under bugen, og testiklerne er tydelige som to udposninger bag på køllerne (øverste del af baglemmerne).
Sommerpelsen er sparsom, og skindet træder meget tydeligt frem. Farven er grå, blandt andet på grund af den sparsomme hårsætning. Vinterpelsen er derimod tyk, med underuld og stride dækhår, nærmest som lange børster, der er lyse og spaltede i spidsen. Farven er sort med et sølvstænk. Grisenes pels er gullig med mørke længdegående striber.


Sportegn

Vildsvinets klove er 5-7 cm lange og 5-6 cm brede. Dets klovaftryk ligner hjortevildtets, men er bredere. Det adskiller sig fra andet klovvildt ved, at biklovene sidder ud til siden i forhold til forklovene. Hos andet klovvildt sidder biklovene lige bag og tættere på forklovene.
Fald fra vildsvin er ofte pølseformede eller delvis sammenhængende kugler. Det lugter karakteristisk af gris.

I forbindelse med fødesøgning efter frø, rødder, insekter, orme mv. efterlader vildsvin opfræsninger i jorden.

Vildsvin ynder at mudderbade.