mårhunden

Udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig gennem Østeuropa til Tyskland, sydpå til de nordlige dele af Østrig og Ungarn, samt nordpå til de Baltiske lande, hele Finland samt de nordlige dele af Sverige og Norge.
I Tyskland har mårhunden været kendt siden 1960’erne, men det var først i 1990’erne, at den for alvor bredte sig, så der i dag findes tætte bestande et stykke nord for Hamborg, mens den tynder ud nordpå i Slesvig-Holsten.

I 1993/94 blev der skudt 70 mårhunde i vores broderland syd for grænsen. Godt ti år senere var det tal vokset til 23.000 skudte dyr. Og i sæsonen 2007/08 blev der i den tyske natur nedlagt 34.590 mårhunde. Det svarer nogenlunde til det antal ræve, som jægerne årligt skyder i den danske natur. Jagtognatur.dk har talt med flere jægere, der kommer i områder i Tyskland hvor mårhundebestanden er eksploderet. De fortæller at ikke bare jordrugende fugle… men fugle generelt faktisk ikke findes i områder med store bestande af mårhunde. En jæger fortæller at 2 danske jægere indenfor 36 minutter skød 7 mårhunde på ansitz om natten indenfor 200 meter fra hinanden.

Udseende

Mårhundens krop måler 50-80 cm, halen ca 18 cm og højden over skulderen er ca 20 cm. Den vejer op til 10 kg.
Pelsens farve varierer i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Hals, bryst, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Pelsen er kraftig, særligt om vinteren og halen er stor og busket. Den sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, samt den hvide snude kan få mårhunden til at ligne en vaskebjørn.

Forvekslingsmuligheder

Mårhunde kan ligne vaskebjørne, da begge arter har sort ansigtsmaske, lys snude og nogenlunde samme størrelse, men arterne kan kendes fra hinanden på halen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden samt siderne. Vaskebjørnens hale derimod er stribet med 5-7 sorte ringe - se billedet af vaskebjørnen til højre.

Spor

Mårhundens spor virker mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der alle er tæt på mellempuden. Tæerne er spilet regelmæssigt ud. Til sammenligning er hundens spor lidt aflangt og tilspidsende ud mod de to forreste trædepuder. Folden mellem de forreste trædepuder og mellempudenstår nærmest på tværs af sporet. Rævens spor er mere aflangt end både hundens og mårhundens. Hos ræven står folden mellem de forreste trædepuder og mellempuden nærmest på langs med sporet.

Føde

Mårhunden er et altædende rovdyr, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

 

 

 

 

Levevis

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige habitater, også kulturlandskabet. Typisk foretrækkes dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med en rig undervegetation.
Mårhunde lever og jager i par eller små familiegrupper. Mårhunde går i hi om vinteren i par. Parring sker om foråret fra februar til april og et kuld på typisk 5-7 unger fødes i april til juni. Både hannen og hunnen deltager i plejen af ungerne. Efter ca. 4 måneder begynder ungerne at lære at jage ved at iagttage forældrene og kort efter kan de klare sig selv. Dog bliver de til tider sammen med forældrene og jager sammen med disse indtil efteråret. Ungerne bliver kønsmodne efter 9-11 måneder.
Mårhunden kan være bærer af rabies, men også af den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Ydermere er der risiko for spredning af parasitter til hjemmehørende vildt.

Regler for bekæmpelse af mårhund

Du kan læse mere om reglerne om bekæmpelse af mårhund på

Naturstyrelsens hjemmeside

Se video af mårhundes aktiviteter her: