kronvildt

Levevis og levested

Oprindelig var kronvildt steppedyr, der tilbragte størstedelen af tiden på åbne vidder. I dag finder man det hovedsageligt i større sammenhængende skovområder og ofte i tætte bevoksninger, hvor de kan finde ro. Kronvildt er en sky hjorteart. I hede- og bjergegne finder man dem fremme på alle tider af døgnet, mens de i skovområder kun sjældent viser sig i dagtimerne. I morgen- og aftentimerne søger det ud fra tætte bevoksninger til landbrugsarealer mv. for at æse. Årstiden påvirker til dels aktivitetsmønstret. Derfor er det især i vinterperioden, hvor fødeknapheden er stor, og i områder hvor fødeknapheden generelt er stor, at man ser denne adfærd. Generelt er aktivitetsniveauet lavt i vinterperioden. Om sommeren, hvor fødeudbudet er rigeligt og letfordøjeligt, vil dyrene hyppigt veksle mellem perioder, hvor de æser og tygger drøv. I vinterhalvåret er disse perioder længere, fordi fødens fiberindhold (træstof) er højere og kræver længere tids drøvtygning.

Hind og hjort kan søle året rundt

Hvis kronvildtet er uforstyrret, bevæger det sig i gang, men ved lettere forstyrrelse vil det slå over i trav med høj hovedføring og lige rygføring. Ved større forstyrrelse sker flugten i galop, ofte startet med et kraftigt spring. Kronvildt bevæger sig adræt i bjergrigt terræn og er i stand til at forcere større floder og elve. Ligesom kulturhegn, vildthegn og andre unaturlige forhindringer ikke udgør nogen større begrænsning i deres færdsel.
Kronvildt, der flygter, stopper ofte op og sikrer, inden det passerer åbne arealer, skovspor el.lign.

Dyrene opholder sig i rudler (flokke) i størstedelen af året. Hjortene finder sammen i rene hjorterudler. Hinderne færdes i rudler primært bestående af hundyr, de seneste kalve og kalve fra året før. Disse rudler ledes af såkaldte førerhinder. På lokaliteter med gode fødemuligheder og ro, ses de største antal i rudlerne. Derudover ser man tit små rudler bestående af en hind, dennes kalv og en 1½-års smalhind eller spidshjort fra året før. De holder sammen som en lille familie. Kronvildt er meget knyttet til sammenholdet og førerskabet i rudlerne. Når det opholder sig i rudlerne, er det meget opmærksomt og kan være vanskelige at nærme sig. Når rudlen er i bevægelse, er det anderledes, så dirigeres hele rudlen af førerhinden. De andre følger blot efter, og førerhinden har vagten. Når de bevæger sig ad smalle veksler i tætte bevoksninger, går de som regel i gåsegang. Hvis man skyder førerhinden, sker det, at hele rudlen stopper op og klumper sammen, indtil et dyr bryder ud (typisk en hind) og så følger resten med.

I brunstperioden, som ligger fra august til oktober afhængig af den geografiske beliggenhed, er adfærdsmønstret anderledes. Hjorterudlerne opløses, og 1½-års hjortene fra hindrudlerne vil ofte bevæge sig rundt i områderne på må og få. I brunsten kan man opleve, at 1½-års hjorte udviser en adfærd, som skiller sig meget ud fra normen, idet de nærmest som fredløse vandrer omkring i kronvildtområderne. I brunsten accepteres de ikke helt, hverken hos hjortene eller hos hinderne.
Hinden sætter normalt kun en kalv, det sker primært i juni. I meget sjældne tilfælde ses tvillingefødsler.

Udseende

Kronvildt har en skulderhøjde på 115-135 cm. Hjorten er højst lidt over 200 cm lang, mens hinden er knap 200 cm lang. Dyrene vejer henholdsvis for hjorte og hinder 150 kg og 100 kg. Vægten kan variere meget fra egn til egn.
Et meget karakterisktisk træk for kornvildt er, at spejlet er gulligt og går op over lænden. Halen er 10-15 cm lang. Sommerpelsen er rødbrun med en mørk stribe langs ryggen. Denne stribe er mest tydelig i sommerpelsen og ses især bagfra. Sommerpelsen skiftes langsomt i perioden fra juni til september til vinterpelsen, der er kraftigere, længere og gråbrun. Spejlet afgrænses af mørkere hår og bliver mere rødligt. Ældre hjorte får en manke rundt om halsregionen.
I oktober og i enkeltstående tilfælde også i november kan der ses kalve med pletter.
Hjorten bærer gevir, det kastets i februar-marts, og et nyt sættes op og er færdigfejet i juli-august. Yngre hjorte udvikler allerede ved timånedersalderen et gevir, der er færdigfejet førstkommende september-oktober. Hjortens gevir udvikler sig mere og mere i takt med alderen, indtil den når en alder, hvor den går på retur (er gammel og ikke længere kan gøre sig gældende i brunsten). Dette sker typisk for kronhjortens vedkommende ved 12-16-års alderen.

Sportegn

Hjortens klov er ca. 8 cm lang og ca. 6 cm bred. Hindens er ca. 6 cm lang og 4 cm bred.
Skridtlængden ved gang er ca. 1 m og ved trav 2-3 m.

Fald fra kronvildt er mørkebrune, enkeltvis, få sammen eller en lille pølse. De er valseformede til kugleformede og ca. 1½-2 cm i diameter.