det biologiske grundlag for jagt

Jagt på pattedyr og fugle har været en naturlig del af menneskets liv på jorden i et par millioner år. I nogle tilfælde har det ikke haft betydning for vildtbestandene, mens det i andre har mere eller mindre ført til arters forsvinden.

I takt med at jagtmetoderne udvikles og bliver mere effektive, vil risikoen for overudnyttelse være til stede. Derfor skal jægere kende til, hvor stor en andel af en vildtbestand, der kan nedlægges, uden af den tager skade.

Den vigtigste årsag til vildtbestandenes beståen – trods jagt – er dyrenes evne til at formere sig. Formeringen er med til at sikre en tilvækst der modsvarer tabet forårsaget af jagt. Formeringens succes er betinget af en velfungerende biotop (levested). Bevarelse – og i nogle tilfælde også pleje – af biotoperne er en ubetinget forudsætning for at opretholde vildtbestandene.

Når jægerne kun høster det årlige overskud af en bestands formering, vil jagten isoleret set være bæredygtig. Den finder sted på en måde, så tilvæksten kompenserer for tabet. Men definitionen på bæredygtig jagt diskuteres jævnligt nationalt og internationalt.

Det er oppe i tiden at tænke bæredygtig jagt... og det kan du læse mere om på hjemmesiden "bæredygtig jagt".