Vildtkød

Det at bringe vildtkød med hjem til husholdningen, er for mange jægere en væsentlig del af jagtoplevelsen.

Basalt set er det nok et urinstinkt hos de fleste af os som indfries når vi bringer ”bytte” i form af vildtkød hjem til flokken (hjemmet), og eksempelvis ser vores afkom smovse i sundt og nærende vildtkød.

Og vildtkød er sundt og nærende, og smagsoplevelsen er for de fleste vildtarters vedkommende overvejende særdeles positiv. Det er naturligvis vanskeligt at generalisere om smag, men de fleste jægere og ikke jægere sætter pris på veltilberedt vildtkød om det så kommer fra en bekkasin eller en giraf.

Vildtkød udgør en væsentlig ressource og udnyttelsen af den er i mange tilfælde en forudsætning for jagtens grundlag, og i særdeleshed for en forståelse for jagtens berettigelse i en moderne verden, hvor vi bliver mere og mere urbaniserede.

Desværre er det på grund af veterinærer bestemmelser vanskeligt, at hjembringe vildtkød fra en række af de lande man drager på jagtrejse til. Derfor anbefales det, at forhøre sig hos jagtudbyderen inden man hjemtager vildtkød.

I nogle lande fastholdes til stadighed en tydelig tilgang til jagten med at tilstræbe vildtkød, og man kan næsten få den opfattelse, at det er det væsentligste argument for jagten

Læs også om vildtbehandling, både fødevaremæssigt og etisk vildtbehandling.